Friday Night 5K!

Fredag d. 16 april stod der Friday Night 5K på programmet for Peter og jeg. Bag den sigende titel gemmer der sig et 5 kilometers langt konkurrenceløb her på campus med 450 deltagere.
Peter er i forrygende form og følte sig blandt favoritterne ovenpå på sin hårde træning og fine resultater.
Jeg selv er først i starten af min form, oven på den grimme skade i skinnebenet jeg har bøvlet med i omtrent de første tre måneder her. Derfor var jeg meget spændt på at se hvordan formen var på nuværende tidspunkt, især da jeg aldrig har løbet 5km som konkurrence distance.
For at krydre det hele ekstra, så bestod den sidste mile af løbet (1.6km) af ren stigninger. Mottoet for løbet er: Conquer the Hill!



Peter og jeg fik os god opvarmning og en placering helt i forreste række. Vi havde vores "prof" (og matchende) løbetøj på, og vi hørte da også at par stykker kommentere på os: "Did you see does guys? I bet they can run fast!" ;-)



Ved startlinjen fik vi os en snak med en anden løber, Michael, der også lignede en i god form.
Da start skuddet gik røg Peter og Michael i front med det samme, med mig og et par andre liggende lige bag dem. Det gik sindsygt hurtigt, og efter at have fulgt dem, og derved løbet den første kilomet på lige under 3:30 min/km, gik jeg ned i mit eget tempo på omkring 3:50 min/km, der blev holdt til omkring stigningen. Den var hård, men hårdere ved mine nærmeste konkurrenter end ved mig.
Jeg endte løbet på en samlet 10. plads med en tid på 19:23!
Jeg er super overrasket og stolt over mig selv! Jeg havde overhovedet ikke troet på at jeg kunne gennemføre i sådan en god tid - men hovedet og benene var godt kørende.



Peter endte med at vinde løbet med en monster tid på 17:04, efterfulgt af Michael med 17:16.
En kanon oplevelse for både Peter og jeg :-)

Naughty Nashville

I starten af april var jeg en weekend i Nashville. Peter har fået sig en sød kæreste herovre, som han mødte lige i starten af vores ophold, så hun havde inviteret os samt fire engelske piger på besøg hjemme ved hendes familie, der bor i Franklin, der er en forstad cirka 20 minutter fra Nashville.


Peter, Raychel (hans kæreste) og jeg blev blev hentet fredag tidlig eftermiddag af hendes mor. Turen fra Nashville til Knoxville tager cirka 3 timer, plus/minus lidt alt afhængig af trafikken. Hendes mor var rigtig flink og turen føltes ikke så forfærdelig lang, da vi fik snakket en del.


Da vi ankom fik fik hilst på hendes far og fik ellers den store rundvisning i deres imponerende hus, med mange værelser, 60" TV og poolbord i stuen - fedt! De engelske piger kom lidt senere også tog vi alle om til familiens bedstemor, der havde inviteret os til aftensmad. Hun er en gammel kær dame med italienske rødder, der havde kokkereret det helt store italienske måltid til os - Mmmmm!


Om aftenen tog vi et smuttur ind til Nashville for at opleve nattelivet. Det blev en stille og rolig aften, hvor vi startede med at gå rundt og se hvad der ellers skete - der var liv alle vegne og atmosfæren var super! Vi endte på Coyote Ugly, der ikke er stille og rolig! Det var et super fedt sted - helt ligesom i filmen!


Næste dag stod den på den HELT store shoppingtur fra middag til aften. Jeg fik købt meget tøj! Selv pigerne blev imponerede ;-)
Om aftenen tog vi ud spiste med en gruppe af Raychels venner og derefter noget så utraditionelt som - hold nu fast - på Gay-bar for at se Drag Queen show! Shit!


Det var godt nok noget af et kulturchok, men det var mega underholdende! The Drag Queens, eller hvad jeg nu skal kalde dem, havde virkelig gjort meget ud af det, og de lignede virkelig hvad de skulle forestille. Altså, det var så voldsomt, at de altså alle havde silikone bryster! She-males??!


Folk var vilde og glade derinde og der var rigtig god stemning. Vi var i en stor gruppe, så vi holdte os for os selv, hvilket vist var meget godt! Stedet var rigtig stort og pænt, og efter "showet" åbnede diskoteks-afdelingen, så det endte faktisk med at vi blev derinde i et godt stykke tid - noget jeg ikke ville have troet på forhånd.
Senere ville vi igen på Coyote Ugly, men det endte med at vi tog hjem da en af de engelske piger ikke kunne komme ind, grundet et falsk ID.


Det mest gale jeg oplevede inde på bøsse/lesbiske stedet (eller hvad jeg nu skal kalde den), var da en bøssedværg med et diadem på hovedet pludselig invaderede scenen med Drag Queen'en under vedkommendes optræden og begyndte at danse som en sindssyg, til publikums store jubel!!
Nej, det ser man ikke hver dag...


Søndagen foregik stille og rolig med mere shopping,, rundvisning i Franklin samt stor Påskefrokost med den kære familie Gary. Franklin er en lille town i amerikanske standarder, på trods af at den med sine knap 55.000 indbyggere er større end hvilken som helst by i Sønderjylland!



Om aftenen kom et par af Raychels venner på besøg, men da måtte jeg desværre være lidt asocial, da jeg havde lidt skolearbejde der kaldte. Nej, helt slipper man ikke ;-)

Mandag blev den sidste omgang shopping gjort, inden Raychels moder kørte Peter, Raychel og jeg tilbage til Knoxville. Briterne var taget hjem dagen inden. Det var en super weekend, og Nashville er et dejligt, dejligt sted, jeg kun varmt kan anbefale :-)

Back On Air Again - Spring Break

Ja, så er jeg tilbage igen.
Lysten til at skrive på bloggen har det desværre været væk i et stykke tid, men nu er det vist på endelig tide at komme i gang igen.


Jeg starter baglæns, og vil fortælle lidt om de større begivenheder, der er sket i den seneste tid, hvor jeg ikke har fået skrevet.


Det første jeg kommer i tanke om er vores Spring Break tur i marts. Vi havde en uge fri fra skole, og vi drog en gruppe på 14 personener afsted til fest mekkaet, Panama City Beach. Panama City er kendt, eller nogen vil måske sige berygtet, for at være et af de absolut vildeste fest steder, at tilbringe sin Spring Break. Der er fest og farver fra morgen til sen, sen nat - også starter det hele ellers over igen.



Amerikanerne holdte godt gang i festen på stranden, hvor der ellers var druk fra morgenstunden, høj musik, scener og alverdens forskellige aktiviteter rundt omkring.

For os danskere kan Panama City Beach beskrives som USAs svar på Sunny Beach, Lloret de Mar etc. i højsæson. Fest, gak, løjer og fuld fart fremad!

Vi havde en super sjov tid i den uge. Peter og jeg boede på værelse med spanske Aítor og Thomas fra Holland. De er nogle sjove gutter og festaber af rang, på hver deres egen, små besynderlige, facon.



Thomas har det med at leve i sin egen verden det meste af tiden, og ikke tage så meget notits af andre. Han kommer fra Amsterdam, så han er vant til at feste og "give den gas". Og det fik han i den grad vist! Mest voldsomt var det, da vi andre lå og plejede vores tømmermænd fra dagen derpå, mens han havde kørt "den" videre. Han kom stormende ind på værelse og råbte og skreg at der var fest, og at vi alle skulle gå amok! Det var sjovt nok i starten, men forestil jer sådan en vild hollænder, der står og skriger i værelset samt på balkonen i to stiver timer i træk! "LET'S GO NUTS!" "LET'S GO MAD!" "LET'S GO CRAZY!" "SPRING BREAK!" "SHOW ME YOUR TITS!" - disse fire fem sætninger blev brølet på fuld styrke i et tidsrum af to timer, inden han pludselig forsvandt igen hvorefter han pludselig dukker op ud af ingenting!



Aítor, eller Avataro/Aítoro som han også går under, er ikke nær så skør som den vilde hollænder. Hans stil var mere at drikke sig en ordentlig kæp i øret i løbet af dagen, hvor han til sidst på aftenen var rigtig, rigtig, godt ved den! Den ene aften levede han også op til motto'et: "Gå kold før tolv!"




Ja, Panama City turen var en sjov oplevelse, hvor jeg virkelige hyggede mig. Transporten foregik via tre biler, vi alle havde lejet, og køreturen tog vel cirka 9 timer dernede og 12 timer tilbage (grundet trafik).



Det var lidt om Spring Break. Nu er bloggen aktiv igen, og jeg vil på det kraftigste forsøge at holde den opdateret, mindst ugentligt ;-)


Ha' det godt!

Maltemania, nu også på amerikansk TV!

I går var jeg på amerikansk tv. Ja, I læste rigtigt. Jeg var på amerikansk tv...

Jeg var med i et talkshow, hvor jeg var ugens gæst. Men det var nu hverken Jay Leno's eller Oprah Winfrey's show.
Talk-showet hedder World View og kører på kanalen UT-TV, der er Universitetets egen tv-kanal. World View er et ugentligt program hvor internationale studerende, som jeg, bliver hevet ind og bliver interviewet om deres syn på USA, UT, Knoxville, deres hjemland etc.

Det var nu lidt tilfældigt at det blev mig, som ugens gæst. Richard, en af Peters roommates, arbejder for TV stationen, og da jeg var et smut nede ved Peter, spurgte Richard mig om jeg ikke kunne være interesseret, da de stod og manglede en gæst til i morgen. Jo, jeg havde ikke noget andet jeg skulle, så jeg sagde ja, og reddede hans dag.
Interviewet foregik i deres studie der ligger i kælderen i kommunikationsbygningen. Det varede i 25 minutter og jeg blev spurgt om alt muligt. Hvad jeg syntes og USA, Knoxville, UT, The South, Undervisningen, folk her, hvordan Danmark og danskere er, hvordan det er at være i et nyt land und so weiter..
Spørgsmålene var meget basis, og jeg havde fået at vide, at jeg bare skulle tale alt det jeg kunne. Studieværtinderne var ikke valgt grundet deres skarpe journalistiske sans, men nok nærmere pga. deres evne til at smile pænt og tale sødt. Så vi kom hverken ind på politik, Muhammed-tegningerne, sundhedssystemer eller forskelle på uddannelsessystemet.

Optagelserne fandt sted sen eftermiddag og showet blev vist samme aften. Det var skægt at se og høre sig selv på tv! Faktisk lød mit engelsk bedre end jeg forestillede mig?!
Men det var en rigtig god oplevelse og sjovt at prøve.

Så, nu venter jeg bare på at Letterman ringer, næste gang han mangler en gæst...

Test Time: With a Touch of Fire

Så startede test perioden. Måden alle bliver evalueret på i sine fag herovre er anderledes end derhjemme. På AAU blev vi efterhånden kun evalueret på en stor eksamen sidst på semesteret.
Herovre er det sådan at man tager 3-4 test fordelt undervejs på semesteret, der alle tæller for point. Disse point bliver talt sammen når semesteret er omme og de afgør så hvilken man får. Nogle af mine fag har vi kun disse tests til at få point for, mens i andre af mine fag, får jeg også point for afleveringer, fremmøde, præsentationer, og deltagelse i timen. Ja, det er meget forskelligt fra fag til fag.
Torsdag i sidste uge bød på første test, og i dag har jeg haft min anden. Torsdag kommer den tredje, efterfulgt af en igen på mandag, også skulle de vist være overstået for denne omgang.

Torsdag gik der en brandalarm i bygningen - en alarm der er så voldsom at selv en døv gammel mand, ville kunne høre den! Brandvæsenet kom i fulde drøn, og 20 minutter efter vi evakuerede bygningen, måtte vi gå ind igen, da brandfolkene kunne konstatere, at der ikke var tale om en rigtig brand - heldigvis da ;-)

Dog var vi ikke se heldige om fredagen. Kl. 00.10 gik alarmen nemlig igen, og denne gang var det mere seriøst, da der var gået ild i affaldscontaineren i bunden af bygningen. Brandvæsnet kom igen hurtigt, men der gik knap to timer inden vi måtte komme ind på vores værelser igen. Heldigvis ligger der en døgnåben kantine lige under cafeteriet, hvor vi kunne sidde og fordrive tiden.


En af de gale nordmænd...

Cabin Fever

Fra lørdag til søndag i weekenden vi lige har sagt farvel til, var vi på en tur i en stor, lækker hytte oppe i Smokey Mountains. Vi var lidt over tyve styks afsted - alle internationale, med undtagelse af min Buddy, Charlie, der dog mere eller mindre medregnes som "en af os", da han altid hænger ud med os, de seje internationale.


Peter, klar med proviant!

Formålet med turen var bare ren og skær hygge, fest og afslapning. Ud fra de billeder vi havde set af hytten havde vi alle faktisk, mere eller mindre, troet at vi skulle heelt op i høje bjerge, ind i naturen og gemmes væk fra civilisationen, hvor hytten ville gemme sig. Det var dog ikke tilfældet da disse cabins, som de hedder herovre, fungerer ligesom sommerhuse gør derhjemme. Og som tilfældet også er med langt de felste sommerhuse hjemme i DK, så lagde denne Cabin sammen med en masse andre i hvad der bedst kan beskrives som et sommerhusområde, med masser af Cabins.


Efter denne lille forvirring havde lagt sig, så var alt ellers fint som forventet. Vi havde købt godt ind med drikkevarer, så der var i hvert fald ikke risiko for at komme til at tørste. Også gik festen i hytten ellers så småt i gang. Det helt store hit var hyttens udendørs jacuzzi, som jeg, i selskab med Charlie og Øst-europæerne, belejrede næsten med det samme.


Det er nogle rigtige sjove gutter, der er rigtig festlige - og kan lide at få hældt nogen indenbords! Vi fik hørt på massevis af røverhistorier fra nær og fjern, serbiske fodboldslagsange samt tilført massevis af grin. Hver eneste gang vi skulle skåle, skulle skålen udbringes, da georgieren insisterede på at sige et par ord om et eller andet, inden hver skål - en tradition fra hans land.


Ellers blev der festet indtil den lyse morgen, eller indtil folk ikke kunne mere. Da der ikke var nok sengepladser måtte nogen ty til alternative sovesteder, hvilket bl.a. Peter og Niels gjorde - i form af hhv. over og under hyttens poolbord!


Jeg blev også introduceret til endnu et klassisk, traditionelt amerikansk "druk-spil" om aftenen - Beer-pong! Beer-pong handler om at ramme modstanderens kopper med øl med bordtennisbolde. Det var rigtige skægt, og især Charlie og jeg havde os mange drabelige dueller..


Det var en rigtig sjov og festlig tur. Søndagen foregik hjemme på Andy Holt med afslapning og Super Bowl om aftenen.

The KEG-stand meister

Sidste weekend stod der endnu engang et House Party på menuen. Efter den store skuffelse vi oplevede til den første af denne type fest herovre, var det med en noget mere forbeholden spænding at vi gik til denne.
Vi var blevet fortalt at de der holdte denne fest, plejede at holde sjove fester, så uanset, skulle det blive en sjovere fest end den forrige vi var til.
Og jeg vil gerne afsløre allerede nu, at det var det også - i den grad!

Men før vi gik til festen, så blev weekenden indledt men den største omgang sne Knoxville har set i 15 år! det sneede cirka 10 cm, hvilket er HELT VILDT for folk her. De ser næsten aldrig sne, så der var mange snebold-kampe rundt omkring. Og dem var der flere af.
Da vi ankom til festen var der godt gang i sneboldkampen mod huset overfor, der også holdte fest. Mest imponerende af alt, så varede denne snekamp faktisk det meste af natten, indtil en rude blev smadret, hørte jeg noget om? Utroligt at sne kan være på ophidsende for folk herovre?


Festen var super sjov, og mindede langt mere som de jeg har set på film. Der var selvfølelig fadøl, kaldet Keg herovre, og med til keg's hører en keg-stand! En keg-stand, er hvor en person bliver løftet op vandret i luften, og ellers får fadølsslangen ind i et munden, også bliver der ellers åbnet op for ventilen, og så skal man ellers drikke så meget man kan, mens folk omkring råber og skriger "CHUG" (eller hvordan det staves?), der oversat svarer til at de råber at man skal bunde så meget som man nu kan!
Når man nu er herovre, og skal prøve at lære om amerikansk kultur, så må man praktisere lidt "learning by doing" i visse tilfælde. Så jeg valgte at prøve en anderledes amerikansk kultur-oplevelse ved at deltage i sådan et keg-stand


Ja, sådan ser det ud. Det var ret morsomt, selvom jeg følte mig lidt svimmel da jeg kom ned og stå igen. Amerikanerne roste mig og sagde, at de var imponerede over hvor meget jeg kunne drikke.. Haha.. Nej, nogen gange skal der ikke særlig meget til ;-)

Så er det også prøvet og så er jeg endnu engang blevet kulturel-oplyst :-P


Og nå ja, forresten: Nordmændene hygger sig som vanligt også ;-)

All Quiet on the Western Front

Hverdagene går stadig stille og rolig herovre.
Jeg afleverede min første aflevering i faget Political Science mandag og fik den tilbage næste lektion, onsdag, med 10 ud af 10 mulige point! Så thumbs up for det! ;-)

I mit fag Business & Professional Communication skal alle elever lave en informative speech om et valgfrit emne. Her har jeg valgt The Political System in Denmark, et emne jeg burde kunne lave en fin lille præsentation af.
Ellers går fagene stille og roligt. I næste uge har jeg en aflevering i Sociology samt en prøve i Advertising.

Et stort hit ved mig af websitet www.hulu.com, en af mine roommates, Austin, viste mig. Det er en hjemmeside, der GRATIS streamer næste alle nye og ældre tv-serier. For de der ikke lige ved hvad streaming er, så betyder det, at man kan se serierne online. Det gør at jeg bl.a. har fået set de to første afsnit af den nye sæson af min yndlingsserie Lost, der havde sæsonpremiere i tirsdags. Super side, der dog desværre kun fungerer for folk bosiddende i USA.

I weekenden skal vi på en tur i Smokey Mountains, hvor vi - en gruppe blandede amerikanere & internationale - har lejet en kæmpe hytte med plads til 20 personer, fra lørdag til søndag. Det skal nok blive et brag af en succes! :-)

but else: All Quiet on the Western Front...

Så er der satme dømt hverdag igen!

Ja, så er jeg tilbage igen, efter en lille uges periode, hvor jeg ikke har været så aktiv på bloggen. Grunden til dette er at det efterhånden er blevet HVERDAG igen. Ja, Honeymoon perioden hvor ALT er nyt og spændende er passeret og dagligdagen har gjort sit indtog. Det betyder skolegang, undervisning, lektier og værst af alt AFLEVERINGER!
Så er det jo slut med at gå og drikke bajere hver aften og gå ud og toure konstant ;-)
Ej, det går nok. Jeg var jo godt klar over at det ville komme før eller siden, og det er ikke så slemt, som jeg får det til at lyde.

Hvad er der ellers sket i løbet af ugen?
Onsdag var vi til Basketkamp hvor herrerne desværre tabte til lokalrivalerne fra Vanderbilt (Nashville). Torsdag tog vi tre danskere sammen med to af nordmændende ud til Shoppingcenteret West Town Mall, hvor der blev shoppet indtil begge hænder var fyldt op med poser fra forretninger. Det var meget udbytterigt, da priserne herovre på mærkevarer er langt under hvad vi alle er vant til fra Norden. Så min garderobe er suppleret med Calvin Klein, Levi’s og andre spændende mærker :-)
Om aftenen var vi ude at bowle på Campus – ja, det har de også på campus. Det var helt sjovt.

Bordtennis er blevet et stort hit blandt Peter og jeg, og mange timer er efterhånden gået med det. Så vi havde udfordret nordmændene til landskamp fredag eftermiddag. Og selvom både Peter og jeg var sikker på at det ville blive en dansk sejr, måtte vi desværre erkende, at Norsken var en tand bedre end os på dagen. Øv! Så er det tilbage i træningslejren, inden revanchekampen skal aftales.

1.000 Hits

Så kom dagen hvor min blog ramte de 1.000 hits!

Jeg vil bruge lejligheden til at takke alle jer, der klikker ind på min blog, for at følge med i hvad jeg går og laver herovre :-)

Jeg vil blive ved med at krydre bloggen med saftige indlæg om hvad jeg går og laver af løjer herovre - direct from the Knoggi-ti-nug of Knoxville!!

Football isn’t a sport played with a round ball!

Welcome to Football-land, bo’ay!


Hvis vi bruger ordet football når vi taler engelsk “hjemme” I Europa, så tænker vi jo næsten alle på verdens største, mest populære og afgjort fedeste sport: fodbold!
Men herovre kan ordet football KUN betyde én ting – nemlig hvad vi, hjemme i DK, kalder for amerikansk football. Der hvor bolden er oval, og ikke rund.


Football er et og alt for mange mennesker herovre, med det lokale College Hold, Tennessee Volunteers, som den helt store helligdom.
Collegesport som helhed havde jeg, ærlig talt, overhovedet ikke tænkt som noget vildt stort, inden jeg kom hertil. Jeg vidste godt at det var populært, men at det er så STORT som det er herovre, kom virkelig bag på mig.


Neyland Stadium hvilket er UT Vols (forkortelse for Tennessee Volunteers) hjemmebane rummer lidt over 100.000 tilskuere! Den officielle rekord blev sat i 2004 med imponerende 109.000 tilbage i 2004 i en kamp mod rivalerne fra Florida.


Jeg har timer med en af Football spillerne og fik en lille snak med ham om holdet: Antallet af spillerne de har inde på et scholarship, hvilket vil sige at de får deres uddannelse og ophold betalt mod at de spiller på footballholdet, er på hele 120 spillere! Dertil kommer så at andre spillere, der ikke er på scholarship, også kan forsøge at spille sig på holdet. Hvor mange der er kommet det ved jeg dog ikke noget om.
Men at have en trup med minimum 120 spillere til et spil, hvor der kun befinder sig 11 spillere på banen af gangen, virker helt vildt i mine ører. Der bliver så brugt en del mere end 11 spillere af gangen, da der veksles mellem offensive/defensive spillere, samt diverse specialister der kun bruges i specifikke situationer.
Til en hjemmekamp lyder truppen på, og hold nu fast, 95 spillere!!! OMG, det er satme mange! Til udekampe må holdet ”kun” have 65 spillere med! Det er vildt, det er stort – det er så amerikansk! Sikke en konkurrence der må eksistere på holdet!


Stjernerne på holdet, der er ”almindelige studerende” som alle andre, har status af superstarts her på stedet, har jeg ladet mig fortælle.

BONUS: Neyland stadion er “kun” det femte største stadium i USA (Pennsylvania stat har det største). Og for endnu engang at markere hvor STORT college football er herovre, så skal man helt ned på en 11.plads over listen for at finde det største NFL stadion.
Set over hele verden er Neyland stadion i Knoxville verdens niende største stadion, lige foran Camp Nou! (motorsportsarenaer fraregnet.)


Life is truly Orange and White!