Igen var der College Basketball på programmet, da vi søndag var til vores første kvindekamp. Kvindesport er normalt ikke det man hører mest om, eller det der er mest populært. Men UT Lady Vols er meget store og populære herovre. De er blandt landets bedste, og har vundet det nationale mesterskab mange gange.
Kampen var faktisk meget underholdende, og som ved herrerne, er kampene præget af en enorm showdel, med masser af underholdning i pauserne.
16.000 tilskuere til kvinde basket – det er altså imponerende!
Om aftenen så Peter og jeg Golden Globe uddelingen, live, på amerikansk TV. Det er første jeg rent faktisk ser det live, da ingen af de danske kanaler sender showet. Som stor filmfan var det fedt endelig at se showet, og at Ricky Gervais var vært, var en ekstra bonus !
Senere på aftenen var vi igen ude at toure. Ja, vi hygger os ;-) Vi endte på et sted kaldet RT’s, hvor der i deres ene afdeling var live musik i form af et lokalt hård rock band, der spillede for fulde gardiner! Det var virkelig sjovt at opleve, og kulturel anden form for oplevelse! Forsangeren lignende en 10-år ældre og aneretisk udgave af Sidney Lee, og deres guitarist havde gjort sit fornemste for at ligne Captain Jack Sparrow, fra Pirates of the Caribbean filmene.
Forsangeren viste hvilke knapper han skulle trykke på, for at lire publikum op, så UT Vols Football – der er det HELT HELT store her, blev hyldet til den store guldmedalje, og rivalerne fra bl.a. Alabama blev svinet til. Bl.a. sang de en modificeret version af Sweet Home Alabama, der hed FUCK YOU Alabama! Haha.. Det var sq morsomt at opleve!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar