Så fik jeg juleferie for en uge siden, og lidt er sket siden da. Dog ingen blog-indlæg, hvilket jeg beklager, da jeg faktisk havde masser af tid til at få skrevet, men inspirationen var der desværre ikke lige i den periode. Faktisk, så er langt det meste af den sidste tid gået med at være rastløs og trippe rundt og tænke på, hvad der kommer og vil ske i den nærmeste fremtid. Eneste faste holdepunkt i hverdagen har været mit fodbold.
Det er også, som altid, gået fint, og vi holdte afslutning for drengene torsdag aften i klubhuste med æbleskiver, sodavand og hygge. Der var en rigtig god stemning, og det var en god måde at afslutte efterårssæsonen på.
Jeg har taget orlov fra klubben og holdet nu, og d. 29. december starter min "vikar", Rasmus, som træner for holdet. Jeg er super glad for at Rasmus - en mindst lige så stor fodboldentusiast som jeg - tager sig af holdet, i den tid jeg er væk. Jeg er sikker på, at han vil skubbe yderligere til deres individuelle og kollektive udvikling, og når jeg kommer tilbage til DK og LKB til sommer, glæder jeg mig til at se, hvor meget de er vokset fodboldmæssigt, siden jeg så dem sidst.
Med hensyn til USA-turen, så troede jeg efterhånden, at jeg var færdig med papirarbejdet og det administrative bawl og bøvl. Men, ak nej! Det var så sandelig lige lidt - en lille dessert omend - der manglede: nemlig en meriterklæring.
En meriterklæring er et dokument, jeg skal bruge for at få min SU med på udlandssemresteret.
Heldigvis var det såre simpelt og helt lige til. Jeg skulle sende en mail til min koordinator (vores kontaktperson på AAU aka "ham-der-står-for-det") med de fag, jeg skal have det kommende semester. Derefter skal han godkende fagene, hvorefter han sender mig en skrivelse, der bekræfter, at alt er som det skal være.
Denne skrivelse skal jeg så sende videre til SU kontoret, også burde der ikke være noget finansielt bøvl fra den side. Dokumentet er modtaget i dag, så det sender jeg videre mandag. Også må det være ordnet.
Ellers var jeg en tur ved lægen i går, og fik min anden dosis af hepatitis A+B vaccine. Så er jeg dækket godt ind, og når jeg kommer tilbage til Danmark igen til juni, så skal jeg have en tredje dosis. Så gælder den vaccine til gengæld også i 25 år - så det er vel værd at tage med ;-)
Som bonus kan jeg fortælle, at min meningitis vaccination gælder i tre år, og jeg også har fået et lille fint, gult vaccinationskort. Halleluja!
I dag har der stået flytning på programmet hele dagen. Mine forældre kom i en stor varevogn, også blev der ellers pakket, male og flyttet til den store guldmedalje. Eller, jeg fik ingen medalje, men derimod et lændehold! Av, for pokker!
Jeg løftede en tung kasse forkert, og vups: Så sagde det haps i lænden! Min ryg er stadig helt stiv her til aften, og smerten er der endnu. Jeg vil håbe det går over, men ellers må jeg finde en ekspert til at "knække mig i ryggen".
Men det var sidste dag som beboer i Det Vilde Vejgaard for denne omgang. Året ud - og indtil d. 4. januar - bor jeg ved mine forældre i Sønderjylland - nærmere betegnet OJ City.
Da vi sad i bilen på vej hjem, kunne jeg godt mærke, at det var lidt underligt, at flytte fra det sted, jeg nu de seneste 16 måneder har kaldt mit hjem. Og selvom jeg var godt forberedt på det, og havde vist det længe, så var det på en måde stadig lidt vemodigt.
Men jeg kommer jo tilbage til Aalborg igen efter USA turen - men den tid, den glæde.
I de næste to uger gælder det mine rødder. Det bliver hyggeligt at være hjemme i juletiden, og ikke mindst at se alle de "gamle" kammerater "herhjemme fra" igen.
Det er det dejlige ved julen: alle er samlet ved deres familie og det giver mulighed for at se dem, man normalt ikke får set.
Så med lidt over to uger tilbage inden afrejse vil jeg bruge den kommende tid til at få plejet mine rødder :-)
fredag den 18. december 2009
torsdag den 10. december 2009
Vaccinationer og Juleferie
Vaccinationer
I dag var jeg et smut henne ved min læge. Med mig havde jeg bragt de papirer, jeg havde fået og skulle udfylde mht. sundhedstilstand, sygehistorisk og vaccinationer.
Jeg var lidt spændt på at se, om de påkrævede vaccinationer kunne ordnes i tide, for da jeg bestilte tid, sagde lægesekretæren, at sådanne vaccinationer, som dem jeg nævnte, var nogle, de skulle bestille hjem.
Da lægen læste papirerne igennem, syntes han, det var noget fjollet noget, at jeg skulle have en meningitisvaccination for, som han sagde, så kommer jeg jo ikke fra Congo. Men Universitet (og The Law of Tennessee) påkræver, at man som ny studerende har vaccinationer mod børnesygdommene mæslinger, røde hund og fåresyge, hepatitis B samt Meningitis. Vaccinationen mod børnesygdommene har jeg fået for mange år siden, så den var klaret.
De næste vaccinationer hentede lægen lige frem fra "lageret" og stik-stik, så var de ordnet! Så jo, dem havde han hjemme. Oven i købet fik jeg også en mod hepatitis A, så nu må jeg da gå ud fra, at mit indre må være godt beskyttet.
Jeg skal have endnu en dosis hepatitis B inden jeg flyver afsted, men det er også på plads.
Faktisk så tror jeg, at jeg vil gå så vidt og sige, at der nu er styr på alt det praktiske - stort set. Det er en dejlig fornemmelse, at alle "hindringerne" nu er overkommet. Så kan jeg nyde den sidste tid herhjemme uden at skulle stresse.
Juleferie
I dag er også dagen, hvor jeg er blevet færdig med mit 3. semester. Det blev jeg kl. 08.30 i morges, da jeg afleverede dette semesters, og dermed årets, sidste eksamensopgave. Så ikke nok med at det sidste praktiske angående USA-turen er på plads, så er skolen også blevet klaret for denne omgang.
Så jeg kan nu på gå juleferie med god samvittighed :-)
I dag var jeg et smut henne ved min læge. Med mig havde jeg bragt de papirer, jeg havde fået og skulle udfylde mht. sundhedstilstand, sygehistorisk og vaccinationer.
Jeg var lidt spændt på at se, om de påkrævede vaccinationer kunne ordnes i tide, for da jeg bestilte tid, sagde lægesekretæren, at sådanne vaccinationer, som dem jeg nævnte, var nogle, de skulle bestille hjem.
Da lægen læste papirerne igennem, syntes han, det var noget fjollet noget, at jeg skulle have en meningitisvaccination for, som han sagde, så kommer jeg jo ikke fra Congo. Men Universitet (og The Law of Tennessee) påkræver, at man som ny studerende har vaccinationer mod børnesygdommene mæslinger, røde hund og fåresyge, hepatitis B samt Meningitis. Vaccinationen mod børnesygdommene har jeg fået for mange år siden, så den var klaret.
De næste vaccinationer hentede lægen lige frem fra "lageret" og stik-stik, så var de ordnet! Så jo, dem havde han hjemme. Oven i købet fik jeg også en mod hepatitis A, så nu må jeg da gå ud fra, at mit indre må være godt beskyttet.
Jeg skal have endnu en dosis hepatitis B inden jeg flyver afsted, men det er også på plads.
Faktisk så tror jeg, at jeg vil gå så vidt og sige, at der nu er styr på alt det praktiske - stort set. Det er en dejlig fornemmelse, at alle "hindringerne" nu er overkommet. Så kan jeg nyde den sidste tid herhjemme uden at skulle stresse.
Juleferie
I dag er også dagen, hvor jeg er blevet færdig med mit 3. semester. Det blev jeg kl. 08.30 i morges, da jeg afleverede dette semesters, og dermed årets, sidste eksamensopgave. Så ikke nok med at det sidste praktiske angående USA-turen er på plads, så er skolen også blevet klaret for denne omgang.
Så jeg kan nu på gå juleferie med god samvittighed :-)
onsdag den 9. december 2009
Flybilletter og Peters Blog
Flybilletter
Så fik jeg i dag betalt for mine flybiletter tur-retur, så burde der være helt styr på det. Turen til USA hedder Aalborg/København/New York (Newark)/Knoxville og foregår d. 4. januar.
Kl. 08.20 Flyver vi fra Aalborg til København. En tur jeg efterhånden har prøvet et par gange.
Kl. 12.20 Tager flyveren så afsted fra København og flyver direkte til New York lufthavnen Newark, hvor vi lander 15.15 lokal tid.
Kl. 20.00 Stiger vi så på flyvet for sidste gang den dag og lander kl. 22.22 i vores slut destination, Knoxville.
Returbilletten er bestilt til d. 3. juni, hvor vi flyver direkte fra New York (Newark) København og så derfra til Aalborg. Men returen er ikke noget, jeg tænker over på nuværende tidspunkt.
Peters Blog
Den måske lidt mystiske overskrift, for de uindviede, drejer sig om en henvisning til min kammerat Peter Kristensens blog.
Vi er tre gutter - Peter, Niels og undertegnede, som skal læse det næste halve år på University og Tennessee, Knoxville.
Til daglig læser vi alle samme uddannelse, SIV (Sprog og International Virksomhedskommunikation,) på Aalborg Universitet, hvor vi i morgen officielt bliver færdig med vores 3. semester. Peter har i lighed med mig oprettet sin egen blog, hvor han vil fortælle om sine oplevelser med videre.
Peters blog har webadressen: http://peterguldberg.blogspot.com/ - og har den meget passende titel: Turen går til Knoxville.
Jeg har linket til Peters blog i højre spalte.
Så fik jeg i dag betalt for mine flybiletter tur-retur, så burde der være helt styr på det. Turen til USA hedder Aalborg/København/New York (Newark)/Knoxville og foregår d. 4. januar.
Kl. 08.20 Flyver vi fra Aalborg til København. En tur jeg efterhånden har prøvet et par gange.
Kl. 12.20 Tager flyveren så afsted fra København og flyver direkte til New York lufthavnen Newark, hvor vi lander 15.15 lokal tid.
Kl. 20.00 Stiger vi så på flyvet for sidste gang den dag og lander kl. 22.22 i vores slut destination, Knoxville.
Returbilletten er bestilt til d. 3. juni, hvor vi flyver direkte fra New York (Newark) København og så derfra til Aalborg. Men returen er ikke noget, jeg tænker over på nuværende tidspunkt.
Peters Blog
Den måske lidt mystiske overskrift, for de uindviede, drejer sig om en henvisning til min kammerat Peter Kristensens blog.
Vi er tre gutter - Peter, Niels og undertegnede, som skal læse det næste halve år på University og Tennessee, Knoxville.
Til daglig læser vi alle samme uddannelse, SIV (Sprog og International Virksomhedskommunikation,) på Aalborg Universitet, hvor vi i morgen officielt bliver færdig med vores 3. semester. Peter har i lighed med mig oprettet sin egen blog, hvor han vil fortælle om sine oplevelser med videre.
Peters blog har webadressen: http://peterguldberg.blogspot.com/ - og har den meget passende titel: Turen går til Knoxville.
Jeg har linket til Peters blog i højre spalte.
tirsdag den 8. december 2009
Vaccinationer og sundhedstilstand
I går aftes modtog jeg en bunke emails fra University of Tennessee, hvori der bl.a. er flere blanketter, jeg skal udfylde.
Den første blanket drejer sig om vaccinations-info. Jeg skal åbenbart have tre vaccinationer:
- En mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.
- En mod Hepatitis B (leverbetændelse)
- En mod Meningitis
Den første vaccine har jeg fået, da det drejer sig om den obligatoriske børnevaccination. De to andre har jeg dog ikke, og har derfor ringet til min læge i dag for at bestille tid. Han skal samtidig også underskrive blanketten, måske for at verificere det hele? Hmm..
Samtidig vil de i de andre blanketter have oplysninger om min sygdomshistorie og helbredstilstand, hvor jeg bl.a. skal svare på, om jeg bruger sikkerhedssele når jeg kører bil, hvor mange genstande jeg cirka drikker om ugen, om jeg er seksuelt aktiv, samt om jeg er blevet opereret, hvornår (hvorfor) og hvad diagnosen var og hvad jeg ellers har været på hospitalet for?
Puha! Er det kun mig der synes alt dette bare er en lille smule overdrevet?
Sådan er det åbenbart, og jeg fik vel allerede en forsmag på det, da jeg skulle udfylde mine visumpapirer, da jeg også der stødte på flere spørgsmål, der, efter min egen opfattelse, er dybt, dybt unødvendige - for måske endda at gå over i kategorien fjollede.
Yderlige viste det sig, at min nuværende læge i Aalborg, ikke har modtaget min journal fra min gamle læge i Sønderjylland? Sådan noget troede jeg da ellers fulgte med automatisk, når man flyttede og derved også skiftede læge? Er det endnu et eksempel på hvordan det offentlige system brillerer gang på gang?
Nå, men efter et par telefonopkald lød det til, at det ville blive ordnet, og min mine papirer/journal vil blive sendt afsted fra det sønderjyske til det nordjyske i dag.
Torsdag formiddag har jeg en tid ved min læge, også må vi så se, om jeg i selskab med ham kan få ordnet papirarbejdet og vaccinationerne. Jeg fik at vide, at sådan nogle vaccinationer ikke var "hjemme" ved lægerne, så nu må vi se, om de kan nå at få dem hjem, eller hvad vi så gør. Men mon ikke det ordner sig på den ene eller anden vis? På torsdag bliver jeg i hvert fald en smule klogere - forhåbentlig!
Længe leve papirnusseriet!
Den første blanket drejer sig om vaccinations-info. Jeg skal åbenbart have tre vaccinationer:
- En mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.
- En mod Hepatitis B (leverbetændelse)
- En mod Meningitis
Den første vaccine har jeg fået, da det drejer sig om den obligatoriske børnevaccination. De to andre har jeg dog ikke, og har derfor ringet til min læge i dag for at bestille tid. Han skal samtidig også underskrive blanketten, måske for at verificere det hele? Hmm..
Samtidig vil de i de andre blanketter have oplysninger om min sygdomshistorie og helbredstilstand, hvor jeg bl.a. skal svare på, om jeg bruger sikkerhedssele når jeg kører bil, hvor mange genstande jeg cirka drikker om ugen, om jeg er seksuelt aktiv, samt om jeg er blevet opereret, hvornår (hvorfor) og hvad diagnosen var og hvad jeg ellers har været på hospitalet for?
Puha! Er det kun mig der synes alt dette bare er en lille smule overdrevet?
Sådan er det åbenbart, og jeg fik vel allerede en forsmag på det, da jeg skulle udfylde mine visumpapirer, da jeg også der stødte på flere spørgsmål, der, efter min egen opfattelse, er dybt, dybt unødvendige - for måske endda at gå over i kategorien fjollede.
Yderlige viste det sig, at min nuværende læge i Aalborg, ikke har modtaget min journal fra min gamle læge i Sønderjylland? Sådan noget troede jeg da ellers fulgte med automatisk, når man flyttede og derved også skiftede læge? Er det endnu et eksempel på hvordan det offentlige system brillerer gang på gang?
Nå, men efter et par telefonopkald lød det til, at det ville blive ordnet, og min mine papirer/journal vil blive sendt afsted fra det sønderjyske til det nordjyske i dag.
Torsdag formiddag har jeg en tid ved min læge, også må vi så se, om jeg i selskab med ham kan få ordnet papirarbejdet og vaccinationerne. Jeg fik at vide, at sådan nogle vaccinationer ikke var "hjemme" ved lægerne, så nu må vi se, om de kan nå at få dem hjem, eller hvad vi så gør. Men mon ikke det ordner sig på den ene eller anden vis? På torsdag bliver jeg i hvert fald en smule klogere - forhåbentlig!
Længe leve papirnusseriet!
mandag den 7. december 2009
Fakta om staten Tennessee
I dag bringer jeg lidt fakta om staten Tennessee, som Knoxville ligger i.
Statens hovedstad er Nashville, mens den største by er Memphis.
Når man kommer fra staten, betegnes man som Tennessean.
Staten dækker et areal på 109.247 km^2 og er dermed "kun" den 37. største stat i USA, målt på arealet (Alaska er den største med et område på hele 1.717.854 km^2!).
Alligevel er Tennessee mere en dobbelt så stor som Danmark, da vort hjemland "kun" dækker et område på 43,098.31 km^2 .
På antal indbyggere derimod indtager staten en plads som den 17. største i USA med et indbyggertal på cirka 6.215.000. Så også her er Tennessee større end Danmark, der til sammenligning har omtrent 5.530.000 indbyggere. Den folkerigeste stat i USA er Californien med cirka 36.760.000 beboere!
Statens højeste punkt er Clingmans Dome, der er et bjerg, som befinder sig i The Great Smoky Mountains, 2.025 meter over havets overflade.
Lidt politisk: Guvernøren i staten er Demokrat og hedder Phil Bredesen. Tennessees to repræsentanter i Senatet er derimod Republikanere: Lamar Alexander og
Bob Corker.
Traditionelt set er Tennessee, det der betegnes en "rød stat", hvilket vil sige, at det er den republikanske præsident kandidat, der vinder i denne stat.
Udover de førnævnte byer, Memphis, Nashville og Knoxville, har staten tre andre byer med et sekscifret indbyggertal: Chattanooga, Clarksville samt Murfreesboro.
Statens hovedstad er Nashville, mens den største by er Memphis.
Når man kommer fra staten, betegnes man som Tennessean.
Staten dækker et areal på 109.247 km^2 og er dermed "kun" den 37. største stat i USA, målt på arealet (Alaska er den største med et område på hele 1.717.854 km^2!).
Alligevel er Tennessee mere en dobbelt så stor som Danmark, da vort hjemland "kun" dækker et område på 43,098.31 km^2 .
På antal indbyggere derimod indtager staten en plads som den 17. største i USA med et indbyggertal på cirka 6.215.000. Så også her er Tennessee større end Danmark, der til sammenligning har omtrent 5.530.000 indbyggere. Den folkerigeste stat i USA er Californien med cirka 36.760.000 beboere!
Statens højeste punkt er Clingmans Dome, der er et bjerg, som befinder sig i The Great Smoky Mountains, 2.025 meter over havets overflade.
Lidt politisk: Guvernøren i staten er Demokrat og hedder Phil Bredesen. Tennessees to repræsentanter i Senatet er derimod Republikanere: Lamar Alexander og
Bob Corker.
Traditionelt set er Tennessee, det der betegnes en "rød stat", hvilket vil sige, at det er den republikanske præsident kandidat, der vinder i denne stat.
Udover de førnævnte byer, Memphis, Nashville og Knoxville, har staten tre andre byer med et sekscifret indbyggertal: Chattanooga, Clarksville samt Murfreesboro.
søndag den 6. december 2009
Sport i Tennessee
Som den store sportsnørd jeg er, skal jeg i hvert fald opleve de store amerikanske sportsgrene live, mens jeg er derovre.
Der er desværre ikke noget stort hold, der har hjemsted i Knoxville, men staten Tennessee har hold med i både NHL, NBA og NFL.
I NHL er staten repræsenteret med holdet Nashville Predators
I NBA har staten holdet Memphis Grizzlies
Og sidst, men overhovedet ikke mindst, finder man statens vel nok mest populære sportshold, placeret i Nashville, i form af football holdet Tennessee Titans
Allesammen hold jeg agter at se!
Fodbold lader desværre ikke til at være statens stærke side, da det eneste Pro hold staten har, er holdet Nashville Metros, der spiller i ligaen USL Premier Development League, (PDL), der, efter hvad jeg lige kan snuse mig frem til, befinder sig på det tredje/fjerde højeste niveau i landet. Det amerikanske fodbold system, er dog lidt af en rodekasse at finde rundt i.
Der er desværre ikke noget stort hold, der har hjemsted i Knoxville, men staten Tennessee har hold med i både NHL, NBA og NFL.
I NHL er staten repræsenteret med holdet Nashville Predators
I NBA har staten holdet Memphis Grizzlies
Og sidst, men overhovedet ikke mindst, finder man statens vel nok mest populære sportshold, placeret i Nashville, i form af football holdet Tennessee Titans
Allesammen hold jeg agter at se!
Fodbold lader desværre ikke til at være statens stærke side, da det eneste Pro hold staten har, er holdet Nashville Metros, der spiller i ligaen USL Premier Development League, (PDL), der, efter hvad jeg lige kan snuse mig frem til, befinder sig på det tredje/fjerde højeste niveau i landet. Det amerikanske fodbold system, er dog lidt af en rodekasse at finde rundt i.
lørdag den 5. december 2009
Visum i hus!
Så fik jeg dagens bedste SMS, da min kære moder skrev, at der var kommet et anbefalet brev til dem. Det var var afsendt fra den amerikanske ambassade, hvor jeg i torsdags var inde og aflevere mine visum papirer. Den længde af behandlingstiden, kan jeg godt lide! Damn fast! Hvis bare alt andet administrativt ville gå lige så hurtigt...
Da jeg besøgte ambassaden i torsdags, var jeg ret spændt på at se, hvordan det ville foregå. Bare det at få en tid ved ambassaden, var altså lidt af en proces, og der stod at man hverken måtte komme før sin aftale tid (eller efter), man ikke måtte vente udenfor, ikke måtte have nogen former for elektroniske genstande (jeg kan blive ved!) med derind.
Da jeg så kom derhen - præcis til tiden - skulle jeg først forbi to par sikkerhedsvagter, der først skulle kontrollere, om det nu var rigtigt, at jeg havde en tid. Var jeg nu reel nok?
Efter dem skulle jeg ind til endnu en vagt, der ville have alle elektroniske genstande, hvorefter min taske skulle igennem røntgen (eller hedder det nu x-ray?), hvorefter jeg skulle igennem en metaldetektor. Derefter kunne jeg så endelige passere videre og ind i ansøgningsområdet. Puha! Det er jo langt værre end en lufthavn.
Der blev papirerne afleveret, mine fingeraftryk blev taget (eller rettere scannet) og efter lidt ventetid og lidt gående fra den ene disk til den anden, blev processen afsluttet med en hyggelig lille chit-chat med en visum-behandler, der lige ville høre lidt om, hvad jeg læste, og hvorfor jeg havde valgt netop Tennessee.
Alt i alt var jeg inde omkring ambassaden i små 70 minutter, også var det ordnet. Og langt det meste af tiden foregik med sikkerhed (føltes det i hvert fald som!) samt ventetid. Så kunne jeg så småt sige farvel og på gensyn til København og hoppe på flyveren tilbage til det mørke Nordjyske.
Da jeg besøgte ambassaden i torsdags, var jeg ret spændt på at se, hvordan det ville foregå. Bare det at få en tid ved ambassaden, var altså lidt af en proces, og der stod at man hverken måtte komme før sin aftale tid (eller efter), man ikke måtte vente udenfor, ikke måtte have nogen former for elektroniske genstande (jeg kan blive ved!) med derind.
Da jeg så kom derhen - præcis til tiden - skulle jeg først forbi to par sikkerhedsvagter, der først skulle kontrollere, om det nu var rigtigt, at jeg havde en tid. Var jeg nu reel nok?
Efter dem skulle jeg ind til endnu en vagt, der ville have alle elektroniske genstande, hvorefter min taske skulle igennem røntgen (eller hedder det nu x-ray?), hvorefter jeg skulle igennem en metaldetektor. Derefter kunne jeg så endelige passere videre og ind i ansøgningsområdet. Puha! Det er jo langt værre end en lufthavn.
Der blev papirerne afleveret, mine fingeraftryk blev taget (eller rettere scannet) og efter lidt ventetid og lidt gående fra den ene disk til den anden, blev processen afsluttet med en hyggelig lille chit-chat med en visum-behandler, der lige ville høre lidt om, hvad jeg læste, og hvorfor jeg havde valgt netop Tennessee.
Alt i alt var jeg inde omkring ambassaden i små 70 minutter, også var det ordnet. Og langt det meste af tiden foregik med sikkerhed (føltes det i hvert fald som!) samt ventetid. Så kunne jeg så småt sige farvel og på gensyn til København og hoppe på flyveren tilbage til det mørke Nordjyske.
fredag den 4. december 2009
En måned inden afrejse
Blog prolog
I dag har vi den fjerde december 2009. Udover at vi er trådt ind i juletiden, VH1 voldspiller Last Christmas, julekalenderne kører for fulde drøn, og at der nu er 20 dage indtil en af årets helt specielle aftenener for langt de fleste danskere, så markerer dagen i dag noget helt andet for mig.
I dag er der nemlig præcis én måned til, at jeg checker min bagage og mig selv ind i et fly med destinationen USA.
Den 4. januar er dagen, hvor jeg rejser fra Danmark og for alvor påbegynder en stor og yderst spændende tid i helt nyt og spændende land, der på den ene side lyder bekendt, men på den anden side og er et helt ukendt territorium for mig.
Ja vist, tror jeg da, at jeg ved meget om landet, da jeg siden jeg første gang gjorde bekendtskab med et tv er blevet bombaderet med indtryk af den amerikanske kultur og livsstil i form af film og serier. Og indtrykkene blev da bestemt heller ikke færre, efter at computeren og internettet gjorde sit indtog, og informationssøgning blev lettere end at klø sig selv i nakken.
At jeg sidenhen har modtaget undervisning i amerikansk kultur og historie har da heller ikke skadet min viden om- og interesse i landet "Over There".
Så ganske vist har jeg da en masse indtryk, viden og teoretisk læren om landet og nationen, for ikke at forglemme de mange førstehånds-beretninger min gode kammerat Niels Hammer, har givet mig fra det land han selv har boet i halvdelen af sit liv.
Så jo, jeg vil da afgjort kalde mig selv for godt rustet på den konto.
Men alligevel..
Det er trods alt et helt nyt land, jeg flytter til, og jeg vil nok heller ikke gå alt for galt i byen for at kalde det for en anden verden, end den jeg hidtil har levet mine unge 23 år i - Jantelovens osteklokke, Danmark. Solidaritetens højborg hvor staten sørger for én og alle og alle for én og ikke efterlader nogen på gulvet.
At komme herfra til individualismens kongetrone, hvor hver mand og kvinde er sin egen lykkes smed og hvor "kun" du selv har ansvaret for hvor langt du kommer her i livet. Hvor den kære mor ikke findes, og hvor der kan være dybt, dybt at falde.
Ja, jeg smører tykt på - og hvad ved jeg egentlig om det? Jeg ved i hvert fald mindre nu, end jeg gør om et halvt år - det er en ting jeg med 100% sikkerhed kan sige! Min pointe er også, at selvom jeg selv tror at jeg kender meget til landet og kulturen, så vil jeg med garanti blive overrasket, imponeret, forarget, rørt og måske endda chokeret over ting jeg ikke var klar over.. Jeg glæder mig i hvert fald til at møde "The Land of Opportunities" og dets befolkning med et åbent sind.
Dette indlæg er det første af forhåbentligt mange. Nu er bloggen lavet og det praktiske er "næsten" helt på plads med hensyn til projekt US and A. Formålet med denne blog er at bruge den som platform til at fortælle-, berette om og beskrive det land, det folk, den kultur og livsstil jeg personligt vil stifte bekendtskab med, på det halve år jeg kommer til at befinde mig i landet.
Hvad der vil ske, og hvad jeg kommer til at opleve, er ikke til at spå om på forhånd – så følg med også må vi ellers se, hvad der kommer til at ske af ting og sager!
Nu har jeg dog først en lille måned tilbage herhjemme inden det går løs. Tiden skal bruges på at få ordnet lidt få løse ender, og ellers nyde tiden ved at holde lidt juleferie, når jeg den 10. december afleverer årets sidste eksamen, og dermed kan afslutte mit 3. semester (så er jeg allerede halvvejs med min bachelor - shit, det er gået stærkt!)
Jeg skriver denne skrivelse i dag d. 4. december 2009 – præcis en måned før jeg hopper ombord på flyet, og vender mit kære Danmark, venner, familie og fodbold ryggen i seks måneder – på en sulten jagt efter nye udfordringer, indtryk og oplevelser.
Hvis man er i tvivl om, hvor staten Tennessee nu befinder sig rent geografisk, så er det den, der er markeret med farve på illustrationen.
I dag har vi den fjerde december 2009. Udover at vi er trådt ind i juletiden, VH1 voldspiller Last Christmas, julekalenderne kører for fulde drøn, og at der nu er 20 dage indtil en af årets helt specielle aftenener for langt de fleste danskere, så markerer dagen i dag noget helt andet for mig.
I dag er der nemlig præcis én måned til, at jeg checker min bagage og mig selv ind i et fly med destinationen USA.
Den 4. januar er dagen, hvor jeg rejser fra Danmark og for alvor påbegynder en stor og yderst spændende tid i helt nyt og spændende land, der på den ene side lyder bekendt, men på den anden side og er et helt ukendt territorium for mig.
Ja vist, tror jeg da, at jeg ved meget om landet, da jeg siden jeg første gang gjorde bekendtskab med et tv er blevet bombaderet med indtryk af den amerikanske kultur og livsstil i form af film og serier. Og indtrykkene blev da bestemt heller ikke færre, efter at computeren og internettet gjorde sit indtog, og informationssøgning blev lettere end at klø sig selv i nakken.
At jeg sidenhen har modtaget undervisning i amerikansk kultur og historie har da heller ikke skadet min viden om- og interesse i landet "Over There".
Så ganske vist har jeg da en masse indtryk, viden og teoretisk læren om landet og nationen, for ikke at forglemme de mange førstehånds-beretninger min gode kammerat Niels Hammer, har givet mig fra det land han selv har boet i halvdelen af sit liv.
Så jo, jeg vil da afgjort kalde mig selv for godt rustet på den konto.
Men alligevel..
Det er trods alt et helt nyt land, jeg flytter til, og jeg vil nok heller ikke gå alt for galt i byen for at kalde det for en anden verden, end den jeg hidtil har levet mine unge 23 år i - Jantelovens osteklokke, Danmark. Solidaritetens højborg hvor staten sørger for én og alle og alle for én og ikke efterlader nogen på gulvet.
At komme herfra til individualismens kongetrone, hvor hver mand og kvinde er sin egen lykkes smed og hvor "kun" du selv har ansvaret for hvor langt du kommer her i livet. Hvor den kære mor ikke findes, og hvor der kan være dybt, dybt at falde.
Ja, jeg smører tykt på - og hvad ved jeg egentlig om det? Jeg ved i hvert fald mindre nu, end jeg gør om et halvt år - det er en ting jeg med 100% sikkerhed kan sige! Min pointe er også, at selvom jeg selv tror at jeg kender meget til landet og kulturen, så vil jeg med garanti blive overrasket, imponeret, forarget, rørt og måske endda chokeret over ting jeg ikke var klar over.. Jeg glæder mig i hvert fald til at møde "The Land of Opportunities" og dets befolkning med et åbent sind.
Dette indlæg er det første af forhåbentligt mange. Nu er bloggen lavet og det praktiske er "næsten" helt på plads med hensyn til projekt US and A. Formålet med denne blog er at bruge den som platform til at fortælle-, berette om og beskrive det land, det folk, den kultur og livsstil jeg personligt vil stifte bekendtskab med, på det halve år jeg kommer til at befinde mig i landet.
Hvad der vil ske, og hvad jeg kommer til at opleve, er ikke til at spå om på forhånd – så følg med også må vi ellers se, hvad der kommer til at ske af ting og sager!
Nu har jeg dog først en lille måned tilbage herhjemme inden det går løs. Tiden skal bruges på at få ordnet lidt få løse ender, og ellers nyde tiden ved at holde lidt juleferie, når jeg den 10. december afleverer årets sidste eksamen, og dermed kan afslutte mit 3. semester (så er jeg allerede halvvejs med min bachelor - shit, det er gået stærkt!)
Jeg skriver denne skrivelse i dag d. 4. december 2009 – præcis en måned før jeg hopper ombord på flyet, og vender mit kære Danmark, venner, familie og fodbold ryggen i seks måneder – på en sulten jagt efter nye udfordringer, indtryk og oplevelser.
Hvis man er i tvivl om, hvor staten Tennessee nu befinder sig rent geografisk, så er det den, der er markeret med farve på illustrationen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
