I dag har vi den fjerde december 2009. Udover at vi er trådt ind i juletiden, VH1 voldspiller Last Christmas, julekalenderne kører for fulde drøn, og at der nu er 20 dage indtil en af årets helt specielle aftenener for langt de fleste danskere, så markerer dagen i dag noget helt andet for mig.
I dag er der nemlig præcis én måned til, at jeg checker min bagage og mig selv ind i et fly med destinationen USA.
Den 4. januar er dagen, hvor jeg rejser fra Danmark og for alvor påbegynder en stor og yderst spændende tid i helt nyt og spændende land, der på den ene side lyder bekendt, men på den anden side og er et helt ukendt territorium for mig.
Ja vist, tror jeg da, at jeg ved meget om landet, da jeg siden jeg første gang gjorde bekendtskab med et tv er blevet bombaderet med indtryk af den amerikanske kultur og livsstil i form af film og serier. Og indtrykkene blev da bestemt heller ikke færre, efter at computeren og internettet gjorde sit indtog, og informationssøgning blev lettere end at klø sig selv i nakken.
At jeg sidenhen har modtaget undervisning i amerikansk kultur og historie har da heller ikke skadet min viden om- og interesse i landet "Over There".
Så ganske vist har jeg da en masse indtryk, viden og teoretisk læren om landet og nationen, for ikke at forglemme de mange førstehånds-beretninger min gode kammerat Niels Hammer, har givet mig fra det land han selv har boet i halvdelen af sit liv.
Så jo, jeg vil da afgjort kalde mig selv for godt rustet på den konto.
Men alligevel..
Det er trods alt et helt nyt land, jeg flytter til, og jeg vil nok heller ikke gå alt for galt i byen for at kalde det for en anden verden, end den jeg hidtil har levet mine unge 23 år i - Jantelovens osteklokke, Danmark. Solidaritetens højborg hvor staten sørger for én og alle og alle for én og ikke efterlader nogen på gulvet.
At komme herfra til individualismens kongetrone, hvor hver mand og kvinde er sin egen lykkes smed og hvor "kun" du selv har ansvaret for hvor langt du kommer her i livet. Hvor den kære mor ikke findes, og hvor der kan være dybt, dybt at falde.
Ja, jeg smører tykt på - og hvad ved jeg egentlig om det? Jeg ved i hvert fald mindre nu, end jeg gør om et halvt år - det er en ting jeg med 100% sikkerhed kan sige! Min pointe er også, at selvom jeg selv tror at jeg kender meget til landet og kulturen, så vil jeg med garanti blive overrasket, imponeret, forarget, rørt og måske endda chokeret over ting jeg ikke var klar over.. Jeg glæder mig i hvert fald til at møde "The Land of Opportunities" og dets befolkning med et åbent sind.
Dette indlæg er det første af forhåbentligt mange. Nu er bloggen lavet og det praktiske er "næsten" helt på plads med hensyn til projekt US and A. Formålet med denne blog er at bruge den som platform til at fortælle-, berette om og beskrive det land, det folk, den kultur og livsstil jeg personligt vil stifte bekendtskab med, på det halve år jeg kommer til at befinde mig i landet.
Hvad der vil ske, og hvad jeg kommer til at opleve, er ikke til at spå om på forhånd – så følg med også må vi ellers se, hvad der kommer til at ske af ting og sager!
Nu har jeg dog først en lille måned tilbage herhjemme inden det går løs. Tiden skal bruges på at få ordnet lidt få løse ender, og ellers nyde tiden ved at holde lidt juleferie, når jeg den 10. december afleverer årets sidste eksamen, og dermed kan afslutte mit 3. semester (så er jeg allerede halvvejs med min bachelor - shit, det er gået stærkt!)
Jeg skriver denne skrivelse i dag d. 4. december 2009 – præcis en måned før jeg hopper ombord på flyet, og vender mit kære Danmark, venner, familie og fodbold ryggen i seks måneder – på en sulten jagt efter nye udfordringer, indtryk og oplevelser.
Hvis man er i tvivl om, hvor staten Tennessee nu befinder sig rent geografisk, så er det den, der er markeret med farve på illustrationen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar