I går aftes modtog jeg en bunke emails fra University of Tennessee, hvori der bl.a. er flere blanketter, jeg skal udfylde.
Den første blanket drejer sig om vaccinations-info. Jeg skal åbenbart have tre vaccinationer:
- En mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.
- En mod Hepatitis B (leverbetændelse)
- En mod Meningitis
Den første vaccine har jeg fået, da det drejer sig om den obligatoriske børnevaccination. De to andre har jeg dog ikke, og har derfor ringet til min læge i dag for at bestille tid. Han skal samtidig også underskrive blanketten, måske for at verificere det hele? Hmm..
Samtidig vil de i de andre blanketter have oplysninger om min sygdomshistorie og helbredstilstand, hvor jeg bl.a. skal svare på, om jeg bruger sikkerhedssele når jeg kører bil, hvor mange genstande jeg cirka drikker om ugen, om jeg er seksuelt aktiv, samt om jeg er blevet opereret, hvornår (hvorfor) og hvad diagnosen var og hvad jeg ellers har været på hospitalet for?
Puha! Er det kun mig der synes alt dette bare er en lille smule overdrevet?
Sådan er det åbenbart, og jeg fik vel allerede en forsmag på det, da jeg skulle udfylde mine visumpapirer, da jeg også der stødte på flere spørgsmål, der, efter min egen opfattelse, er dybt, dybt unødvendige - for måske endda at gå over i kategorien fjollede.
Yderlige viste det sig, at min nuværende læge i Aalborg, ikke har modtaget min journal fra min gamle læge i Sønderjylland? Sådan noget troede jeg da ellers fulgte med automatisk, når man flyttede og derved også skiftede læge? Er det endnu et eksempel på hvordan det offentlige system brillerer gang på gang?
Nå, men efter et par telefonopkald lød det til, at det ville blive ordnet, og min mine papirer/journal vil blive sendt afsted fra det sønderjyske til det nordjyske i dag.
Torsdag formiddag har jeg en tid ved min læge, også må vi så se, om jeg i selskab med ham kan få ordnet papirarbejdet og vaccinationerne. Jeg fik at vide, at sådan nogle vaccinationer ikke var "hjemme" ved lægerne, så nu må vi se, om de kan nå at få dem hjem, eller hvad vi så gør. Men mon ikke det ordner sig på den ene eller anden vis? På torsdag bliver jeg i hvert fald en smule klogere - forhåbentlig!
Længe leve papirnusseriet!
tirsdag den 8. december 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar